Dværg Kochin er en urdværg, det vil sige en selvstændig dværgrace og således IKKE en fordværgning af stor race kochin. I engelsktalende lande hedder racen pekin bantams, og der er således ingen lighed på engelsk mellem de to racers navne, som der er på dansk og visse andre sprog. Dværg kochin kom til Europa i 1800-tallet og siges at stamme fra Kina.

Standarden for Dværg Kochin – ifølge Skandinavisk Fjerkræ Standard:

Helhedsindtryk, natur:

En massiv og meget dybtstillet dværghøne, som er bred og velafrundet. Fortil dybt båret med let fremadvippende krop.

Særdeles fyldig befjering og dunrig overalt. Det samlede indtryk er en tydelig “fjerbold”. Dværg kochin skal være lige så bred, som den er høj  og lang – nærmest kubikformet, formelen angives i standarden som 1 x 1 x 1.

Racens kardinalpunkter:

1. Kropsform
2. Fjerstruktur
3. Fodbefjering

Racekendetegn:

HANE:
Krop: særdeles bred og vel afrundet til alle sider.
Hals: kort med bredt og fyldigt behæng, som går godt ud over skuldrene. Halsens form er overalt velafrundet.
Ryg: bred, kort og stigende mod halen uden indsnævring ved halerod.
Skuldre: brede og ikke fremtrædende.
Vinger: små, men brede, tæt tilliggende og vandret båret, godt indhyllet i sadelens dunbefjering.
Sadel: fyldigt udviklet behæng, bredt og godt tilliggende.
Hale: består af brede, korte styrefjer, som er indordnet i cirkelform vel dækket og godt udfyldt med brede dunrige fjer, som af beskaffenhed har 2/2 dunagtige fjer og 1/3 fjerfane, der er blød og smidig i hele sin længde.
Bryst: bred, fyldigt og dybt, båret let fremad.
Bug: fyldig og dunrig.
Hoved: forholdsvis lille og sirligt, men ikke for smalt.
Ansigt: rødt og glat, kun over øjnene besat med små fine fjer eller hår.
Kam: lille opretstående enkeltkam med fine regelmæssigt skårne takker på en fast, godt ansat kambase.
Hagelapper: små, runde og af fint væv, røde.
Øreskiver: små, runde og røde.
Øjne: livlige.
Næb: kort, kraftigt og gult. Ved sorte, blå og birkefarvede og i øvrigt andre mørke farvearter er hornfarve på overnæb tilladeligt, men gult bør tilstræbes.
Lår: kraftige, korte og rigelig befjeret med stærke budedannelser af bløde, dunrige fjer.
Løb: korte, stærkt befjerede og gule. Ved sorte, blå og birkefarvede er lidt mørke løb tilladeligt, men fodsålen skal under alle omstændigheder være gul, ligesom gult altid må tilstræbes.
Tæer: midter- og ydertæerne stærkt befjerede.

HØNE:
Af form som hanen – med de naturlige forskelle som adskiller kønnene. Speciel ved hønen er den dunrige krops- og fjerfylde, idet “fjerbold”-formen her rigtigt bør komme til udtryk. Der lægges ved hønen særlig stor vægt på mængden af dun, der giver den stor bredde og fylde.

Vægt:
Hane: 850 gram
Høne: 750 gram

Ringstørrelse:
Hane: 16 mm (F)
Høne:  15 mm (G)

Æg:
Mindstevægt: 30 gram
Idealvægt: 33 gram
Skalfarve: brun

A-fejl: Dårlig vingebæring (bantamvinger), for lang og tynd hals, for lang og tynd hale, for smalt og for højt båret bryst, helt sort samt langt og tyndt næb, lyse øjne eller brudt øjeniris, hvidt i øreskiverne, for stor og grov kam eller hagelapper, anden farve af løb end foreskrevet.